Kemieksperimenter under lup

Elever på Horsens Statsskole undersøger mulighederne ved at arbejde med digitalt forstørrelsesapparat i den eksperimentelle del af faget kemi. Effekten kan sammenlignes med de fordele der er ved at bruge et kamera med zoom til at iagttage og fotografere dyr på savannen. Eleverne går helt tæt på blandinger, farveskifte, gasudvikling og eksplosioner. Samtidig har de mulighed for at formidle iagttagelserne for deres klassekammerater på storskærm. Herunder følger et eksempel på et af de mange eksperimenter eleverne har udført for hinanden. Christine og Nina fra 3.d viser hvordan "kaburatorsprit" virker.

Kondensvand i benzin
Materialer: Reagensglas, store, 2 stk., gummipropper, 2. stk., stativ til glassene, måleglas, 10 mL, dråbepipette
Kemikalier: Farvet vand (fx E133), rensebenzin, propan-2-ol
Udførelse: To reagensglas stilles i et stativ. Glas 1 tilsættes 10mL rensebenzin og 10 dråber farvet vand. Glasset lukkes med en prop og omrystes. Glas 2 tilsættes 10mL rensebenzin, 10 dråber farvet vand og 5 mL propan-2-ol. Glasset lukkes med prop og omrystes.
Observation:
Glas 1: Væskerne samles i to faser.
Glas 2: Der iagttages kun en farvet fase.



Forklaring:
Glas 1: Benzin og vand er ikke blandbare, da benzin er et hydrofobt stof.
Glas 2: Propan-2-ol indeholder en hydrofob og hydrofil del og binder både til benzin og vand. Derved kan den farvede vandfase opløses i blandingen af propan-2-ol og benzin.

Snekrystaller - et geologisk aspekt

Horsens Statsskole, 2.C.

Christine Engelund, Maria Juul Nørmark, Gitte Skov Petersen og Ditte Grant.

Ved anvendelse af et MAGNUS HD forstørrelsesapparat ville vi undersøge, hvorvidt det var muligt at tage et billede af snekrystallerne.

Sne er en form for nedbør, der består af frosset vanddamp. Denne hvide nedbør opstår i nedbørsskyer, hvor temperaturen er mellem ca. -5^oC og -20^oC. Det enkelte snefnug er udformet som sekskantede krystaller, og des lavere temperature, der forekommer, des mere markant er krystallerne. En høj luftfugtighed i atmosfæren er altafgørende for, at de karakteristiske, flade og dekorativt forgrenede snekrystaller dannes. Muligheden for, at to krystaller er ens, er minimal. Dette skyldes, at snefnuggene består af mange vandmolekyler samt brintatomer, der afviger i deres opbygning. 

Med en petriskål hentede vi en mængde sne, som vi herefter forstørrede med et MAGNUS HD forstørrelsesapparat. Komplikationer opstod, idet temperaturforskellen (udendørs - indendørs) forårsagede, at sneen smeltede relativt hurtigt. Grundet smeltningen var det ikke muligt at se krystallerne, end ikke efter flere forsøg. Alligevel nåede vi at fange et billede af selve sneen, førend den fuldstændig havde skiftet tilstandsform. 

Billedet ovenfor: Sne forstørret med et MAGNUS HD forstørrelsesapparat.

Videoen herover viser snekrystallerne, som smelter.

Trøffel med Peanut-butter og Pyrit

Horsens Statsskole 2.c

Sara Hummelshøj, Mads Andersen, Emma Ruus, Eske Hjorth og Clara Gleerup

Formål: Formålet med opgaven er at tage et biologisk og geologisk objekt og undersøge det i Tagarnos MAGNUS HD. Vi har valgt at kigge nærmere på et stykke pyrit, peanutbutter og en trøffel-kage. Nedenfor ses resultatet af vores projekt.

Materialer:

Tagarno produkter

Trøffel-kugle

Peanut-butter

Pyrit

Fremgangsmåde:

Vi udvalgte de forskellige biologiske og geografiske objekter vi ville undersøge, og opsatte Tagarno produkterne og kiggede nærmere på de forskellige objekter.

Resultat:

(Trøffel-kage)

Lavet af chokolade og kage rester.

Billedet nedenfor viser trøffel-kagen tæt på. Efter at have studeret billedet er vi blevet enige om at vi ikke har den store lyst til at spise trøfler indenfor den næste tid.

(Økologisk peanutbutter - ærtenøddesmør)

Peanut-butter er lavet peanuts, olie og salt.

Nedenfor ses den økologiske peanut-butter tæt på. 

(Pyrit)

Pyritten kaldes også svovlkiks eller narreguld (på engelsk fool’s gold). Pyritten er en sammensætning af jern og svovl. Pyritten er et sulfidmineral (hvor svovl er bundet enten til et metal jern eller til et semimetal.)

Derudover har vi også målt et pyrit-krystal. En af pyrittens krystaller er som vist nedenfor er krystallen 6,6 mm i længde og 2,2 mm i bredden.

 

Tak for nu!

Mads Andersen, Emma Ruus, Sara Hummelshøj, Eske Hjorth og Clara Gleerup

Undersøgelse af gren

I denne undersøgelse vil vi kigge nærmere på en gren med mos og et nyt skud på. Vi vil undersøge, hvordan den ændrer sig, når man ser den helt tæt på. Vi har ved hjælp af Tagarno-mikroskoperne fået muligheden for at forstørre dette objekt.
Hvis man forstørrer grenen med mos på ved hjælp af Tagarno-mikroskopet, ser det sådan ud:

Derefter forstørre vi gradvist det nye skud på grenen, som ses nedenunder:

Her ses vores arbejdsproces med Tagarno-mikroskoperne:

Af Lisette, Kristina & Jeppe, Horsens Statsskole - 2.C, 03/02-2012

Fjer - et biologisk aspekt

Horsens Statsskole, 2.C.

Maria Juul Nørmark, Christine Engelund, Gitte Skov Petersen og Ditte Grant.

Formål: At undersøge hvordan forskellige objekter ser ud meget tæt på med et MAGNUS HD forstørrelsesapparat.

Fremgangsmåde: Vi startede med at tage et billed af fjeren for- og bagside, og derefter kalibrerede vi mikroscoppet og målte derefter fjerens forside og tog et shapshot, både af for og bagside af fjeren.

Materialer: En fjer, MAGNUS HD forstørrelsesapparat og et kamera

Fjerens opbygning

Fjeren består af følgende

- Skaft

- Stråler

- Bistråler

- Kroge

På begge sider af skaftet er der en masse stråler, som giver fjeren sin form. Strålerne har bistråler, der holder fast i hinanden ved hjælp af ganske små kroge. På den måde får fjeren en luft- og vandtæt overflade, som sammen med de andre fjer dækker og beskytter fuglen, mod vind og vejr.

Fjerens forside.

Fjerens bagside.

Dette er forsiden af fjeren, hvor man tydeligt kan se strålerne og bistrålerne, og hvordan de fletter ind over hinanden og giver den elastiske opbygning.  

Dette er også forsiden af fjernen hvor man endnu tydligere kan se stråler og bistråler. Man kan også på dette billede se målene af de forskellige slags stråler. Man kan se at en enkel stråle er 0,171 mm og at et ”sæt” bistråler er 0,282 mm. 

Dette er fjerens bagside hvor strålerne er meget tydeligt og bistrålerne er ikke så tydelige, da denne side ligger ind mod fuglen og derfor sidder det der tætter fjeren er på forsiden (krogene)