TAGARNO

Calcit

Horsens Statsskole 2.C
Skrevet af Christian Hviid og Emma Ruus

Calcit

Formål:

Formålet med denne opgave er at tage et forstørret billede af Calcit.
Materialer:
-Tagarnos MAGNUS HD
-Calcit.
-Kamera
Teori:

Om Calcit:

Calcit er et kalkmineral - dvs. det består af calciumcarbonat, CaCO3. Det er et af de mindst almindelige og udbredte mineraler i verden og er er hovedbestanddelen i de fleste carbonat bjergarter så som kalksten, marmor og kridt. I ældre litteratur anvendes også betegnelsen 'kalkspat' for calcit. Det er et stabilt mineral og derfor er det almindeligt at finde bevarede skaller fra dyr der danner deres skal af calcit. Det gælder f.eks. søpindsvin, brachiopoder, bryozoer, trilobitter og mange uddøde koraller.

Udseende:
Calcitten er enten farveløs eller hvid. Calcitkrystallen er også kendt for sin karakteristiske dobbeltbrydning af lys. Den har en trigonal krystalstruktur, hvilket er en unik måde at arrangere atomerne i et krystal (Et krystal består at et stort antal elementarceller, som er ens grupper af atomer, og disse celler gentages med regelmæssige mellemrum i alle tre dimensioner, efter et regelmæssigt "mønster" kaldet et rumgitter).

Basalt
Undersøgelse af basalt under Tagarno-mikroskop

Basalt er en finkornet, sort vulkansk bjergart, der er opstået ved størkning af magma. Hvis denne magma størkner hurtigt, bliver det finkornet basalt (som vores sten, se billede til højre), mens det, hvis det størkner langsomt, bliver grovkornet gabbro.

I og med at vores basalt er finkoret og dermed hurtigt størknet betyder det at den ikke har noget spor efter mineralerne, idet disse ikke har haft mulighed for at vokse sig store og dermed synlige. Men vores sten har enklte spor efter mineralerne og må derfor være størknet lidt langsommere, men stadig hurtigt nok til at blive finkornet. Basalt bliver desuden brugt som underlag i veje og som skærver i togspor.

Det er den mest udbredte vulkanske bjergart i verden, idet oceanbundene er opbygget af dette. Derudover udgør basalt en stor del af kontinenterne Blosseville Kyst, Østgrønland og Deccanplateauet i Indien og den er hovedbjergarten i f.eks. Hawaii-øgruppen.

Basalt er også fundet på Månen og Mars, og her udgør den en stor del af overfladen. Basalten på planeterne er opstået gennem vulkanudbrud, hvorefter lavaen er størknet og blevet til basalt.

Bjergarten består af en række forskellige mineraler, bl.a olivin, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Bjergarten er basisk og har 45 - 52 % SiO2. SiO2 er også kendt som silicium-dioxid og den findes mest i naturen som sand eller kvarts.

Lavet af Kristina S. Vilhelmsen og Josefine Canzella 2c, Horsens Statsskole, 02/03 - 2012.

GRANIT

Skrevet af Eske Skafsgaard Hjorth og Christine Engelund fra Horsens Statsskole 2.c

Formål:
Vi vil gennem Taganos Zip-Magnus-HD undersøge og måle længden af et granitkorn.

Teori:
Granit er som kendt en bjergart, som er en samling af et eller flere mineraler.
Granit er en magmatisk bjergart. Dette ses ud fra dets grovkernede struktur med korn af forskellige størrelser, denne struktur opstod ved den langsomme størkningsproces dagbjergarter oplever.
Granit ses oftest dannet ved eksplosions vulkaner, hvor lavaen er af høj viskositet (sejt flydende), og temperaturen ligger imellem 700 og 850 C^o.

Materialer:

- Granitstykke fra stenkasse

- Tagarno Magnus Zip forstørrelsesapparat

Fremgangsmetode:
Vi startede med at tage et granitstykke fra vores stenkasse. Herefter anvendte vi Targarno Magnus Zip forstørrelseapparatet til at forstørre granitstykke op, så vi endnu tydeligere ville kunne se kornene i stenen. Herefter kalibrerede vi forstørrelsesapparatet, så vi kunne måle på korene. Til sidst målte vi to af kornene på deres længste led på tværs.

Resultater:

Granit uden forstørrelse

Granit med forstørrelse

Her med målinnger

Ud fra målingerne ses det tydeligt af kornene, i granitbjergarten, er forholdsvis store. De blev målt til henholdsvis at være 3,19 mm og 4,441 mm på den længste led.

Kalksten - et geologisk aspekt

Horsens Statsskole, 2.C.

Clara Lindström Gleerup og Ditte Grant.

Ved anvendelse af et MAGNUS HD forstørrelsesapparat ville vi undersøge strukturen og sammensætningen af mineralet kalksten.

I den danske undergrund er kalk et af de væsentligste råstoffer. De mest markante af kalklagene i Danmark er dannet i henholdsvis Kridttiden og den tidlige Tertiære tid (120-60 mio. år siden), disse eksisterer flere steder blottet og synlige. Her kan f.eks. nævnes Møns- og Stevns Klint, Fakse Kalkbrud og Bulbjerg i Thy. Men ældre kalklag kan også dateres helt tilbage til Kambrium tiden (590 mio. år siden).

Kalksten er en sedimentær bjergart. Sedimentære bjergarter forekommer ofte som lagdelte og består hovedsageligt af lyse mineraler. Bjergarten kan være dannet af organisk materiale f.eks. skeletrester eller koraller (sedimenter), eller af uorganisk materiale f.eks. ler, sand eller grus. Sedimenterne hærder og cementerer efterhånden, som de udsættes for sammenpresning og et højt tryk i undergrunden. Mineralerne, der er kemiske forbindelser af et eller flere grundstoffer ordnet i et krystalgitter, danner i sammensætninger, bestående af korn af et eller flere mineraler, bjergarterne, f.eks. kalksten. Kalkstenen består af mere end 75 % carbonatmineraler, hovedsageligt calcit og aragonit. Udseendet kan variere meget både i tekstur og farve lige fra lys, rød, grøn, blå og endda sort alt efter sammensætningen af mineraler.

Kopparkis

Kopparkis er et mineral, der består af 34,5 % kobber, 30,5 % jern og svovl. Kopparkis findes naturligt i naturen i hele Sverige, specielt i Bergslagen. Det bruges især i kobbermalm, selvom kobberindholdet kun er på en halv procent. Mineralet smelter ganske nemt ved udvikling af svovlsyre og bliver derved magnetisk. Den kemiske formel for Kopparkis er CuFeS₂.

På ovenstående billeder ses først mineralet i naturlig størrelse, og andet billede viser mineralet i forstørrelse. På billederne ses kobber stykkerne tydeligt. Kobber stykkerne ses som guldfarvet på mineralet og kan ses på nedenstående billeder:

Lavet af Emilie, Sara og Nanna

2.C.

Grafit

Grafit er et gråsort kulstof med metalglans. Det kan findes i naturen på bl.a. Madagaskar og Sri Lanka. Man kan fremstille Grafit kunstigt af retortkul og petroleumskoks ved meget høje temperaturer og ved højt tryk.

Grafit er bestandigt over for kemikalier og har en massefylde af 2200 kg/m³.

Navnet ”Grafit” eller ”Graphit” stammer fra det tyske og betyder ”sort bly”. Det oprinder i det latinske sprog fra ordet ”Graphein” der betyder ”at skrive”.

Grafit bruges nemlig i tegne og skriveredskaber, specielt i almindelige blyanter. Grafit er i blyanter brændt sammen med ler.

Man bruger også grafit til smeltedigler, fordi det er bestandigt overfor kemikalier og høje temperaturer.

Grafit findes som et finkornet mineral i metamorfe bjergarter som gnejs og fyllit. Metamorfe bjergarter er opstået ved omdannelse af andre bjergarter. Det er opstået som en omdannelse af organisk materiale som f.eks. kul, der har været indlejret i bjerget.

Grafit kan også findes i de vulkanske bjergarter som basalter.

Dissektion af blåmuslinger

I forbindelse med dissektion af blåmuslinger er magnus glimrende til at fremhæver filtration og bevægelse af muslingerne, specielt at have det stående mens man "tegner og fortæller" kan man med mellemrum tage billeder af muslingerne, og dermed følge deres bevægelser med tråd og foden. Som vist: