Manualer og opstillingstegninger

torsdag den 1. marts 2012

Kalksten - et geologisk aspekt



Horsens Statsskole, 2.C.
Clara Lindström Gleerup og Ditte Grant.

Ved anvendelse af et MAGNUS HD forstørrelsesapparat ville vi undersøge strukturen og sammensætningen af mineralet kalksten.


I den danske undergrund er kalk et af de væsentligste råstoffer. De mest markante af kalklagene i Danmark er dannet i henholdsvis Kridttiden og den tidlige Tertiære tid (120-60 mio. år siden), disse eksisterer flere steder blottet og synlige. Her kan f.eks. nævnes Møns- og Stevns Klint, Fakse Kalkbrud og Bulbjerg i Thy. Men ældre kalklag kan også dateres helt tilbage til Kambrium tiden (590 mio. år siden).


Kalksten er en sedimentær bjergart. Sedimentære bjergarter forekommer ofte som lagdelte og består hovedsageligt af lyse mineraler. Bjergarten kan være dannet af organisk materiale f.eks. skeletrester eller koraller (sedimenter), eller af uorganisk materiale f.eks. ler, sand eller grus. Sedimenterne hærder og cementerer efterhånden, som de udsættes for sammenpresning og et højt tryk i undergrunden. Mineralerne, der er kemiske forbindelser af et eller flere grundstoffer ordnet i et krystalgitter, danner i sammensætninger, bestående af korn af et eller flere mineraler, bjergarterne, f.eks. kalksten. Kalkstenen består af mere end 75 % carbonatmineraler, hovedsageligt calcit og aragonit. Udseendet kan variere meget både i tekstur og farve lige fra lys, rød, grøn, blå og endda sort alt efter sammensætningen af mineraler.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar