Fakta om kvarts

TAGARNO mikroskop

Helene, Deni, Katrine og Emilie, 2.c

                                                                                                                                                                                 

Formål

Formålet med denne øvelse er at undersøge hvordan kvarts ser ud under en høj forstørrelse.

Materiale

TARGARNO mikroskop

Kvarts

Blad som underlag

Kamera

Sand

Lineal fra TARGARNO mikroskopet. 

Fremgangsmåde

Vi tog kvarts stykket og brugte bladet som underlag, så man tydeligere kunne se hvordan kvarts stykket så ud i forstørret tilstand. Derefter brugte vi TARGANO mikroskopet til at forstørre billedet på skærmen. Vi tog derefter nogle billeder af kvarts stykket i forstørret tilstand.

   Da vi havde undersøgt kvarts stykket, undersøgte vi noget almindeligt strandsand, for at finde kvarts stykker i sandet. Da vi havde fundet et kvarts stykke, målte vi hvor stort det var.

Teori

Kvarts er et af de mest almindelige mineraler på Jordens overflade. Man kan finde det i stort set alle geologiske miljøer, som fx i strandsand. Kvarts bliver ofte brugt som smykkesten. På grund af dens hårdhed er den også meget brugt i industrien til glas, slibemiddel og cement.

Et stykke kvarts på et blad.

Et stykke kvarts i høj forstørrelse

Her ses et billede af et stykke kvarts

Her ses et stykke kvarts fra noget helt almindelig strandsand

Resultater

Vi foretog en måling af et stykke kvarts i almindelig strandsand fra Nordjylland. Vi målet at stykket var 0,427 mm.



Her ses et billede af de målinger vi foretog. Da man ikke kan se tallene på det store stykke kvarts i midten, har vi målt nogle af de omkringliggende sten, så man kan sammenligne størrelsen.

Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole

Geologisk forsøg:

Forstørrelse af aske

Formålet med dette forsøg:
At komme tæt på asken af brændt træ, se hvad vi kan finde spor af og om rester af det forkullede træ stadig kan ses.

Asken er fra en brændeovn og påstår af brændt træ og træbriketter.

I asken fandt vi et stykke brændt træ, hvor man stadig kan se træets riller og spor af årer, som det kan ses på nedenstående billede.

 På dette billede ses asken i sin oprindelige størrelse.

Her kigger vi nærmere på asken og roder rundt i de små træstumper.

Til forsøget brugte vi aske fra en brændeovn, mikroskopet og et kamera.

Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole

Biologisk forsøg:

Forstørrelse af spegepølse

Vi ville forsøge at komme helt tæt på en spegepølse og se fedtindholdet i forhold til ”kødindholdet”. På dette billede ses der, at fedtklumpen er 1,209 mm i bredden og 1,547 i højden. Vi har også lavet en måling af kødet imellem to fedt klumper, som det også kan ses på billedet, og denne måling viste at kødet havde en bredde på 0,598 mm. Fedtet er 0,611 mm bredere end kødet. På denne måde kan vi konstatere, at der er en del mere fedt end ”kød” i et stykke spegepølse. Bag på en pakke 3-stjernet salami står der at indholdet af kød er på 84 % og fedtindholdet er 45 g. Udover dette består spegepølse også sukkerarter, krydderier, hvidløg og diverse farvestoffer og konserveringsmidler.

På dette billede forstørrer vi spegepølsen og måler fedtet op.

På dette billede ser vi spegepølsen i oprindelig form. De hvide fedtplamager er også tydelige her.

Til forsøget brugte vi 3-stjernet spegepølse,  mikroskopet og et kamera.

Fakta om fjer

TARGANO mikroskop

Helene, Deni, Katrine og Emilie, 2.c

Formål

Formålet med denne øvelse er at undersøge, hvordan en lille fjer ser ud under høj forstørrelse.

Materiale

TARGANO mikroskop

Lille fjer fra undulat

Kamera

Fremgangsmåde

For at lave denne øvelse tog vi vores fjer og lagde den under TARGANO mikroskopet. Derefter brugte vi dette mikroskop til at forstørre billedet, så vi kunne se fjeren i stor tilstand. Vi tog en masse billeder af fjeren i forstørret tilstand og billeder af os selv mens vi udførte denne øvelse.

Diskussionen

En fjer består af tre dele. Den første er fjerpennen, som også er kaldt skaftet. Derudover består den også af fjerstrålerne og bistrålerne.

Resultater

Bakterieundersøgelse - Lundskolen

8. årgang er begyndt på et nyt område i biologi: ”Vi bruger biologien”, hvor formålet er at få indsigt i hverdagens mikrobiologi med hensyn til hygiejne. I uge 3 og 4 har årgangen arbejdet med en mikrobiologisk hygiejneundersøgelse af 10 lokaliteter på Lundskolen. Fra et godkendt mikrobiologisk laboratorium har vi fået sterile petriskåle med agar (PCA) til undersøgelsen, som blev foretaget af 10 hold elever i hver klasse. Stykker af en rulle helt nyudpakket tape blev brugt til med forsigtighed at overføre mikroorganismerne fra den enkelte lokalitet til petriskålen, som derefter stod en uge ved stuetemperatur i biologilokalet.
Resultaterne ses nedenfor, hvor eleverne har optalt såvel antal bakteriestammer som typer. (Der er ikke foretaget typebestemmelse). Som det ses nedenfor er frikvartersbolden fra gymnastiksalen og sofabetrækket i fællesrummet de mest bakteriefyldte steder i undersøgelsen.
Eleverne skal efterfølgende lære at være kritiske over for resultatet og det skal diskuteres, hvilke
forhold der kan påvirke undersøgelsesresultatet.

Vi har haft god brug af TAGARNO forstørrelsesanlægget, idet eleverne har taget billeder af petriskålene efter en uges forløb. Ved optælling af bakteriekolonier/typer er det en meget stor fordel at kunne vise billedet på Smartboard i klassen. Det er ligeledes fint at kunne vise den enkelte petriskål for hele klassen og diskutere resultaterne. Endelig er samtlige billeder lagt på Lundskolens Forældreintra og beretning med billeder om projektet kan ses på http://www.lundskolen.horsens.dk/

TAGARNO – udstyret er netop monteret på et helt nyindkøbt rullebord, lige klar til at rulle rundt i de forskellige klasselokaler. Da Lundskolen har en elevator er det let at få udstyret transporteret rundt på skolen. Det er elevernes oplevelse, at anlægget er let at betjene og det er let for den enkelte lærer at koble om mellem brug med/uden Smartboard. Vi har skrevet en brugsanvisning, som kan rekvireres, såfremt andre skoler er interesseret i at anvende den.

Mikrobiologisk undersøgelse – hygiejneundersøgelse Lundskolen
Dato for undersøgelsen:17.01.2012 (8.b.) og 18.01.2012 (8.a.)

Lokalitet/sted/antal bakteriekolonier/antal bakterietyper:

(Desværre ikke muligt at indsætte tabel i dette felt)

Den røde bold i gymnastiksalen (frikvartersbolden) 8.b. 115/5 – 8.a. 127/4

Vandhane toilet ved 8. årgang – overdel 8.b. 101/5 – 8.a. 40/3

Trægelænder trætrappen – overside 8.b. 9/4 – 8.a. 46/3

Mellemrumstastatur computer i 8. kl. 8.b.34/4 – 8.a. 150/4

Bordfodbold i stueetagen – håndtag 8.b. 60/6 – 8.a. 48/3

Sofasæde grå sofa fællesrum – siddefladen 8.b. 102/6 – 8.a. 180/8

Dørhåndtag indvendigt i klassen – overside 108/3 – 108/3

Trykknap på vandautomaten – overside 8.b. 12/3 – 8.a. 44/5

Toiletsæde toilet ved 8. årgang – overside 8.b. 28/3 – 8.a. 88/4

Mus Smartboardcomputer i 8. kl. 8.b. 50/6 – 8.a. 50/3

Bent Ole Nielsen, Lundskolen

Dafnier og rusmidler

I forbindelse med et forløb om nervesystemet og hvordan det påvirkes af rusmidler, har jeg et par gange lavet en øvelse, hvor eleverne skal undersøge, hvordan dafniers hjerterytme (puls) påvirkes når dafnierne udsættes for f.eks. kaffe, udtræk fra cigaretter eller alkohol. Vi plejer at observere dafnierne under mikroskop, men problemet er at det er svært fokusere godt nok til at se hvordan hjertet slår og det er også svært at vise eleverne, hvad de skal kigge efter.
Derfor har jeg forsøgt at lave øvelsen med Tagarno forstørelsesapparatet og det er en kæmpe fordel, fordi man nemt får et skarpt billede og alle kan kigge med på en gang. Et anden vanskelighed ved øvelsen er at dafniers hjerter slår så hurtigt at det er meget svært at tælle nøjagtigt. Hvis man optager en video vha. Tagarno-apparatet, kan man spille den i nedsat hastighed og dermed få en nøjagtig tælling.
På nedenstående videoklip som vises i halv hastighed, kan man nederst i billedet se dafniens gæller bevæge sig. Hjertet er gennemsigtigt og ses i "ryggen" af dyret. På optagelsen, som er lavet ved at optage fra skærmen med en mobiltelefon, er det svært at se, at hjertet slår - det er nemmere "live".

Anders Bøgh Pedersen, Horsens Statsskole



Vind tre MAGNUS HD ZIP

Vind tre MAGNUS HD ZIP

Så skyder vi konkurrencen i gang om tre MAGNUS HD ZIP. Følg med her og se, hvordan netop din skole vinder apparaterne.

Hvad er en ZIP?

MAGNUS HD ZIP er en forenklet udgave af jeres nuværende MAGNUS HD system. Med sine kun fire knapper er apparatet meget brugervenligt og kan forstørre op til 40 gange i HD-kvalitet. Den er velegnet som klassesæt, hvor man kan lave små arbejdsstationer med 4-5 elever, som kan bruge ZIP som opdagelsesredskab i den daglige undervisning. Ligeledes giver ZIP også mulighed for at fremvise noget for alle elever samtidigt, hvilket skaber blikfang, vækker nysgerrighed og danner grobund for opbyggelse af ny viden.

ZIP på rundtur

Som del af uddannelsesprojektet mellem TAGARNO og Energi Horsens står der tre MAGNUS HD ZIP til rådighed for de fem testskoler. Apparaterne er til deling, så de tre ZIP skal på en rundtur, så hver testskole har mulighed for at afprøve den i undervisningen. TAGARNO sørger for at transportere apparaterne mellem skolerne, og tidsskemaet for rundturen ser sådan ud:

Lundskolen: November - december 2011

Horsens statsskole: Uge 1-6

Rødkilde Gymnasium: Uge 7-12
Stensballe Skolen: Uge 13-18

Daugård Skole: Uge 19-24

. . . Og hvordan vinder man dem så?

Vejen til at vinde de tre ZIP går gennem hyppig blogaktivitet. Jeres indlæg giver os værdifuld viden om de nye muligheder, MAGNUS HD og ZIP skaber i undervisningen. TAGARNO følger derfor interesseret med fra sidelinjen, når I poster indlæg om jeres brug af vores forstørrelsessystemer i undervisningen.

Jo flere indlæg, jo bedre, så vinderen af konkurrencen bliver den skole, som har været mest aktiv på bloggen i testperioden: oktober 2011-juni 2012. TAGARNO offentliggør navnet på vinderskolen på bloggen i uge 25.

Fortsat god opdagelsesjagt med MAGNUS HD og ZIP

Venlig hilsen
TAGARNO