Iagttagelse af fotosyntese live

Prøv lige at se der!

Vi stod en gruppe biologilærere på Horsens Statsskole en sen eftermiddag i vinter og undersøgte effekten af de nyindkøbte ekstra linser til Tagarno Magnus. Vi havde anbragt et afklippet blad af vandpest på et objektglas, og ville se hvor gode mulighederne var for at iagttage celler. Som en appelsin i turbanen fik vi oveni noget helt andet: Pludselig voksede der bobler ud fra den afskårne ende af bladet – nydannet ilt som konsekvens af det stærke lys.

Vi filmede processen med en mobiltelefon. ideen er siden blev brugt som indledning til biologilektioner, hvor fotosyntese har indgået i undervisningen. Det digitale forstørrelsesapparat er blevet koblet til projektoren, så hele biologiholdet har kunnet følge med. Timen kunne passende begynde sådan her uden andre kommentarer end: Det her er et blad fra vandplanten vandpest som jeg lægger under forstørrelsesapparatet nu – iagttag nøje hvad der sker- Hvad er forklaringen? En fin ”hook” til at fange interessen

Test af forskellige stoffers virkning på hjerterytmen hos stor dafnie (Dafnia magna).

Udført med 3Bi-v2 på Horsens Statsskole

Dafnier er velegnede som forsøgsdyr. Det er et lille krebsdyr, som lever af planteplankton i søer og vandhuller. Har man haft akvariefisk, ved man også at de populære på menukortet hos småfisk. Man kan fange dem med net fra de tidlige forårsmåneder eller man kan holde dem i kultur se http://www.dafnier.dk/dafniekultur.htm og http://www.dafnier.dk/

Her beskriver Flemming Petersen i en internet version af en artikel fra Kaskelot pædagogisk særnummer) Maj 2/1999 s. 36-38. hvordan man kan holde dafnier i kultur og giver forslag til forskellige forsøg med dafnier og giver et stort baggrundsmateriale om dafnier.

På Tornbjerg gymnasium hjemmeside kan man også finde en øvelsesvejledning til netop forskellige stoffers indvirkning på hjerterytmen hos dafnier.

www.tornbjerg-gym.dk/archive/.../stofferspaavirkningafhjerte.doc

Vi testede forskellige stoffers virkning på hjerterytmen hos dafnier. Forskellige koncentrationer af både koffeinholdig kaffe og koffeinfri kaffe, cola, alkohol og nikotin.

Da dyret er gennemsigtigt, kan man se hjertet relativt tydeligt tæt på dyrets ”nakke”. Dafnier har en meget hurtig puls, og den sværeste del af undersøgelsen, er da også at registrere pulsen præcist. Dels fordi man skal sikre sig at dyret er rimelig roligt (det sikres bedst ved at begrænse væskedråben, som dyret befinder sig i), og dels fordi pulsen som nævnt er meget hurtig. Det foreslås f.eks. at man registrerer pulsen ved at lave prikker på et stykke papir med en blyant i samme rytme som hjerterytmen, man iagttager. Her var eleverne kreative og foreslog at man i stedet bare brugte tastaturet på en laptop til at taste ”X-er” i et almindeligt word-dokument. Så undgik man at skulle flytte hånden konstant under prikkeriet, og at prikkerne blev utydelige.

Der var mange andre udfordringer med at begrænse fejlkilderne. En dafnie der bevæger sig, må nødvendigvis få en højere puls. Varme fra lampen øger dyrets kropstemperatur og dermed stofskifte og pulsen. Her var det en fordel, at lyskilden til Tagarnos Magnus afgiver relativt lidt varme sammenlignet med de almindelige pærer til vores stereolupper. Det var også en udfordring at få rimeligt ensartede dråbestørrelser, når man overførte dafnierne til de forskellige stofopløsninger.

Det var en stor fordel, at grupperne i fællesskab kunne iagttage de samme dafnier, se hjerte og de forskellige andre strukturer.

..og så kan dafnier også være gravide!

…og interessen er ok!

Livet på gaffeltang

Jeg er begyndt at bruge forstørrelsesapparatet til at give eleverne en naturoplevelse i klasseværelset. Det er en sjov måde at indlede eller afslutte undervisningen på. Forstørrelsesapparatet er meget velegnet til formålet. Ved at koble projekteren til kan hele klassen dele oplevelsen samtidig. I nedenstående eksempel studeres et stykke tang og forstørrelseeffekten giver et overraskende indblik i dyrenes gøren og laden.

Gaffeltang - en rødalge Mosdyr (tangbark) med udstrakte tentakler som de filtrerer vandet med

Posthornsorm – en børsteorm der kendetegnes ved små (4 mm) flade spiralsnoede kalkrør

 Posthornsorm med udstrakte tentakler som den bruger til at fange partikler medEn trekantspolyp (Dynamena pumila). Tilhører ordenen hydroider der har en livscyklus med 3 stadier:
1. Fritsvømmende larve
2. Polyp (larven sætter sig fast på bunden, gennemgår metamorfose og omdannes til en polyp)
3. Goppel (produceres af polyppen).
Hos trekantspolyppen er goppelstadiet undertrykt.Vandmanden er et eksempel på en art hvor alle 3 livsstadier forekommer.

Gnejs

Gnejs

Skrevet af Deni Klinac og Jeppe Sanggaard

Horsens Statsskole, 2.C

Formål:

Forsøgets formål var at få et bedre indblik over, hvordan gnejsen er opbygget, og hvordan dens mineraler ser ud ved hjælp af Tagarno-mikroskop.

Materialer:

Tagarno-mikroskop forbundet til computer, bjergarten "gnejs".

Teori:

Gnejs er en grundfjelds-bjergart og dens stribninger skyldes deformation, hvilket viser at gnejs er en metamorf bjergart, altså at gnejs oprindeligt stammer fra en anden bjergart (omdannet). Gnejs er produktet af en afgrening fra protolitten granit. Denne metamorfose sker under meget højt tryk og temperatur, som finder sted dybt inde i grundfjeldet. Produktet, hele metamorfoseprocessen udmunder i, er den glitrende bjergart gnejs.

Fremgangsmåde:

Ved hjælp af Tagarno-programmets mange værktøjsfunktioner kunne vi ved at placere vores bjergart under Tagarno-mikroskopet zoome ind og tage snapshots til forevigelse af gnejsens konstruktion og sammensætning. For at skabe et bedre indtryk af størrelsesforholdene på billederne kalibrerede vi i programmet Tagarno-mikroskopet for derefter at kunne sætte længdemål på vores sidst tagne snapshot.

Resultater:

Først et overblik over bjergarten gnejs

Dernæst et bedre indblik i gnejsens opgbygning

Størrelsesforhold



Hæmatit 

Lavet af Ida og Julie

Hæmatit er et mineral, som består af Fe₂O₃ = jernoxid, 

og dens krystalstruktur er rhomboedrisk, hvilket vil sige,

Hæmatit på afstand.

at strukturens form er ligesom en rombe.

Hæmatit kan have farverne: sort, sølvgrå, brun,

 rødbrun og rød, og formen af stenen kan variere.

Hæma betyder blod, og den har fået sit navn, 

fordi den har et forholdsvis stort indhold af jern,

og fordi de altid, trods det varierende farvevalg,

har en rust rød stribe. Hæmatit er meget hårde en ren jern, men mere skrøbelig.

Hæmatit på afstand. Til venstre ses den karakteristiske rødbrune stribe.

 

Dens smeltepunkt ligger på ca. 950 grader.   

Hæmatit findes almindeligt i bjergarter af alle aldre, og de største hæmatitforekomster er af sedimentær oprindelse.

Forstørrelse af striben.

Midten af stenen, hvor de sorte,

 sølvgrå og rødlige nuancer tydelig ses. 

                                                                               

Kvarts

Kvarts er et meget almindeligt mineral. Et mineral er et naturligt forekommende, fast, uorganisk stof. Mineraler har en bestemt kemisk sammensætning og en defineret krystalstruktur.

Kvarts deles op i to forskellige hovedgrupper, det er mikrokrystalline varieteter og makrokrystalline varieteter. Den kvart som vi har beskæftiget os med hører under gruppen makrokrystalline varieteter, og hedder et mælkekvarts, dette kan ses ved at det er mælkehvidt og uigennemsigtigt. Man bestemmer kvarts gruppen efter størrelsen på krystallerne og efter hvilken farve de har.

I Danmark kender vi især kvarts som strandsand, men det bliver også brugt i hverdagen, som f.eks. smykkesten. I industrien bruges det bl.a. til glas, slibemiddel, cement, computere og fjernsyn. Man bruger kvarts pga. dets hårdhed, høje indhold af silicium, dets optiske egenskaber og dets piezoelektriske egenskaber.

Måling af misfarvning i kvartsstykket.

Kvartssten i fuld størrelse.

Misfarvning i forstørrelse.

Misfarvning i kvartsstykket.

Lavet af Katrine og Louise 2.c

Magnetit

Af Gitte og Maria, 2.C

Magnetit er en magnetjernsten og er stærk magnetetisk. Det er det mest magnetiske af alle naturligt opståede mineraler på Jorden. Det er et sort mineral og et af de vigtigste jernmineraler. Små dele af magnetit findes i næsten alle vulkanske og metamorfe bjergarter. Det findes også i mange sedimentære bjergarter, der i blandt stribede jernformationer og jernmalm, som hovedmineral.



Viser Magnetit i fuld størrelse, med en længde på 3 cm,

fra den ene side til den anden, på den længste led (målt fra de to

hjørner i bunden af billedet).



Dette er et forstørret billede af øverste venstre hjørne fra billedet ovenover,
med mikroscopets største forstørrelse.
Dette billedes længde er ca. 3 mm, og højden at bunden af
billedet til stenes kant, er ca. 1 mm.

Det har sammensætningen Fe₃O₄ og massefylden 5,2 g/cm³.

Da magnetit er meget stabil ved høje temperature, bruges det ofte til overtrækning af industrielle vandrør i damp kedler.

Magnetit findes også i lava

Et billede af vores styk magnetit med en lidt mindre forstørrelse

Christoffer & Lars

Undersøgelse af Blyglans

                                                       Figur 1Tagarno forstørrelsesapparat i brug

Formål:

Undersøgelsens formål er at se nærmere på strukturen i Blyglans.

Materialer:

Kamera

Blyglans

TAGARNO-mikroskop

Computer

Fremgangsmåde:

Et stykke Blyglans blev lagt under mikroskopets forstørrelses optik. På en computerskærm kunne et forstørret billede af stenen ses.

Vi fik via TAGARNO’s kalibrerings computer målene på strukturen i Blyglans.

Resultater

På figur. 1 kan stenen ses i mindsteforstørrelse mens den på understående billedet er vist i mindste forstørrelse. Målene er i mm.

Konklusion:

I ovenstående undersøgelse har vi, via TAGARNO-forstørrelsesapparatet set nærmere på strukturen i Blyglas. I samme proces fik vi, via TARGARNO’s kalibrerings computer målene på den fornævnte struktur

Calcit

Horsens Statsskole 2.C
Skrevet af Christian Hviid og Emma Ruus

Calcit

Formål:

Formålet med denne opgave er at tage et forstørret billede af Calcit. 
Materialer: 
-Tagarnos MAGNUS HD  
-Calcit.
-Kamera
Teori: 

Om Calcit:

Calcit er et kalkmineral - dvs. det består af calciumcarbonat, CaCO3.  Det er et af de mindst almindelige og udbredte mineraler i verden og er er hovedbestanddelen i de fleste carbonat bjergarter så som kalksten, marmor og kridt. I ældre litteratur anvendes også betegnelsen 'kalkspat' for calcit. Det er et stabilt mineral og derfor er det almindeligt at finde bevarede skaller fra dyr der danner deres skal af calcit. Det gælder f.eks. søpindsvin, brachiopoder, bryozoer, trilobitter og mange uddøde koraller.

Udseende:
 Calcitten er enten farveløs eller hvid. Calcitkrystallen er også kendt for sin karakteristiske dobbeltbrydning af lys. Den har en trigonal krystalstruktur, hvilket er en unik måde at arrangere atomerne i et krystal (Et krystal består at et stort antal elementarceller, som er ens grupper af atomer, og disse celler gentages med regelmæssige mellemrum i alle tre dimensioner, efter et regelmæssigt "mønster" kaldet et rumgitter). 

Basalt
Undersøgelse af basalt under Tagarno-mikroskop

Basalt er en finkornet, sort vulkansk bjergart, der er opstået ved størkning af magma. Hvis denne magma størkner hurtigt, bliver det finkornet basalt (som vores sten, se billede til højre), mens det, hvis det størkner langsomt, bliver grovkornet gabbro.

I og med at vores basalt er finkoret og dermed hurtigt størknet betyder det at den ikke har noget spor efter mineralerne, idet disse ikke har haft mulighed for at vokse sig store og dermed synlige. Men vores sten har enklte spor efter mineralerne og må derfor være størknet lidt langsommere, men stadig hurtigt nok til at blive finkornet. Basalt bliver desuden brugt som underlag i veje og som skærver i togspor.

Det er den mest udbredte vulkanske bjergart i verden, idet oceanbundene er opbygget af dette. Derudover udgør basalt en stor del af kontinenterne Blosseville Kyst, Østgrønland og Deccanplateauet i Indien og den er hovedbjergarten i f.eks. Hawaii-øgruppen.

Basalt er også fundet på Månen og Mars, og her udgør den en stor del af overfladen. Basalten på planeterne er opstået gennem vulkanudbrud, hvorefter lavaen er størknet og blevet til basalt.

Bjergarten består af en række forskellige mineraler, bl.a olivin, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Bjergarten er basisk og har 45 - 52 % SiO2. SiO2 er også kendt som silicium-dioxid og den findes mest i naturen som sand eller kvarts.






Lavet af Kristina S. Vilhelmsen og Josefine Canzella 2c, Horsens Statsskole, 02/03 - 2012.

GRANIT

Skrevet af Eske Skafsgaard Hjorth og Christine Engelund fra Horsens Statsskole 2.c

Formål:
Vi vil gennem Taganos Zip-Magnus-HD undersøge og måle længden af et granitkorn.

Teori:
Granit er som kendt en bjergart, som er en samling af et eller flere mineraler.
Granit er en magmatisk bjergart. Dette ses ud fra dets grovkernede struktur med korn af forskellige størrelser, denne struktur opstod ved den langsomme størkningsproces dagbjergarter oplever.
Granit ses oftest dannet ved eksplosions vulkaner, hvor lavaen er af høj viskositet (sejt flydende), og temperaturen ligger imellem 700 og 850 C^o.

Materialer:

-        Granitstykke fra stenkasse

-        Tagarno Magnus Zip forstørrelsesapparat

Fremgangsmetode:
 Vi startede med at tage et granitstykke fra vores stenkasse. Herefter anvendte vi Targarno Magnus Zip forstørrelseapparatet til at forstørre granitstykke op, så vi endnu tydeligere ville kunne se kornene i stenen. Herefter kalibrerede vi forstørrelsesapparatet, så vi kunne måle på korene. Til sidst målte vi to af kornene på deres længste led på tværs.

Resultater:

Granit uden forstørrelse

Granit med forstørrelse

Her med målinnger

Ud fra målingerne ses det tydeligt af kornene, i granitbjergarten, er forholdsvis store. De blev målt til henholdsvis at være 3,19 mm og 4,441 mm på den længste led.

Kalksten - et geologisk aspekt

Horsens Statsskole, 2.C.

Clara Lindström Gleerup og Ditte Grant.

Ved anvendelse af et MAGNUS HD forstørrelsesapparat ville vi undersøge strukturen og sammensætningen af mineralet kalksten.

I den danske undergrund er kalk et af de væsentligste råstoffer. De mest markante af kalklagene i Danmark er dannet i henholdsvis Kridttiden og den tidlige Tertiære tid (120-60 mio. år siden), disse eksisterer flere steder blottet og synlige. Her kan f.eks. nævnes Møns- og Stevns Klint, Fakse Kalkbrud og Bulbjerg i Thy. Men ældre kalklag kan også dateres helt tilbage til Kambrium tiden (590 mio. år siden).

Kalksten er en sedimentær bjergart. Sedimentære bjergarter forekommer ofte som lagdelte og består hovedsageligt af lyse mineraler. Bjergarten kan være dannet af organisk materiale f.eks. skeletrester eller koraller (sedimenter), eller af uorganisk materiale f.eks. ler, sand eller grus. Sedimenterne hærder og cementerer efterhånden, som de udsættes for sammenpresning og et højt tryk i undergrunden. Mineralerne, der er kemiske forbindelser af et eller flere grundstoffer ordnet i et krystalgitter, danner i sammensætninger, bestående af korn af et eller flere mineraler, bjergarterne, f.eks. kalksten. Kalkstenen består af mere end 75 % carbonatmineraler, hovedsageligt calcit og aragonit. Udseendet kan variere meget både i tekstur og farve lige fra lys, rød, grøn, blå og endda sort alt efter sammensætningen af mineraler.