Vi har haft meget glæde af brug af Magnus på Horsens Statsskole ved en række undervisningsforløb siden efterårsferien, og da det nu er lidt tid siden vi sendte sidste indlæg synes jeg det var på sin plads med lidt opdatering. Vi har brugt Magnus til:
1) at se direkte på mikroskoppræparater som introduktion til mikroskoperinger af arterier, vener (som beskrevet med billeder tidligere).
2)I går 5 december brugte vi apparatet ved introduktion til mikroskopering af ovarier. Igen var det her til at give et overblik på skærmen af hvor eleverne skulle være særligt opmærksomme når de senere kiggede på præparaterne. Vi har målt på arterier og vener /som beskrevet i øvelsesvejledning tidligere.
3) Så har vi set på fibrintråde fra koaguleret svineblod.Det gjorde vi i forbindelse med at vi dissekerede svinehjerter. Der sidder altid lidt gammelt næsten sort blod, men når det vaskes i en si , står man med fibrintrådene tilbage, og man ser tydeligt trådstrukturen ved 92 ganges forstørrele.
4) Vi har også parallelt med Lundskolen opdaget at Magnus var fint til at se trådstrukturen i DNA (vi udvandt så bare DNA'et fra løg). Billederne blev til resultater i biologirapporterne.
5)Vi brugte også apparatet til et klassisk genetik forløb, hvor vi lavede længdesnit af kløverblomster, kiggede på blomstens enkeltdele og relaterede det til Mendels ærteforsøg med selvbestøvende ærter.
6) Så ved jeg at andre af mine kolleger har brugt Magnus i forbindelse med at se på makrodyr fra Bygholm sø og deres tilpasning til miljøet.
Det har været karakteristisk at brugen af Magnus ofte har været spontan i timen, hvor vi så lige fik idéen til at prøve at tage et eller andet under forstørrelsesapparatet. Det gode er så, at de bare er så let at betjene og at man straks får flotte store billeder. DNA'et og fibrin var eksempler på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar