Vi prøvede målefunktionerne igennem på Magnus for at lave en vejledning vi kunne have liggende fast ved apparatet, så man let kunne gå i gang, hvis man nu lige havde glemt noget af fremgangsmåden ved kalibrering og måling. Vi fandt ud af at Magnus drillede ved nogle af funktionerne, så vejledningen indeholder også et par advarsler.
Vagn Juhl Larsen og Mads Ole Jensen
Her følger vores vejledning:
Vejledning til anvendelse af Tagarno-forstørrelsesapparat
1) Tænd for forstørrelsesapparatet.
2) Læg et præparat under forstørrelsesapparatet og indstil skarpheden ved at regulere højden af hæve/sænkebordet.
3) Reguler forstørrelsen ved trykke på + eller - knappen på den lille sorte box med påskriften: XPRO. Oftest skal du nu igen indstille skarpheden.
4) Tænd computeren, log in og åbn Tagarno-measurement software programmet, som ligger på skrivebordet.
5) Tryk på knappen: ”Measure Tools”.
6) Hvis du blot vil se et billede af dit præparat og eventuelt få det op på projektoren, skal du bare trykke på knappen: ”Snapshot”. Du får så billedet frem og henover står der ”Uncalibrated”. Det betyder, at du ikke kan foretage målinger på det.
7) Hvis du vil måle afstande, vinkler eller arealer på dit præparat, skal du lægge papstykket med linealen under forstørrelsesglasset. Dette papstykke ligger i den lille blikæske. Husk, at du ikke må ændre på forstørrelsen.
8) Tryk nu på knappen: ”New calibration”. Du ser nu linealen og en dialogbox: ”Calibration”.
9) Udfyld dialogboxen. Mode: MILLI (lineary scaling), Name: Giv den et navn, fx dit eget og et tal. Træk en linje på linealen og angiv længden af linjen under: ”Actual lenght”. Husk at skrive mm i det andet felt. Stregen trækkes ved at sætte pilen på en streg (højre kant), trykke på venstre musetast og trække stregen så mange mm, som man ønsker. Når man har nået den streg man ønsker (højre kant), trykker man igen på venstre musetast og ”grebet” løsnes.
10) Tryk nu på: OK
11) Læg igen dit præparat under forstørrelsesapparatet og finindstil billedet. Husk ikke at ændre forstørrelsen.
12) Tryk på: ”Snapshot” og billedet af dit præparat kommer frem på skærmen.
13) Tryk på knappen: ”Measure tools” og vælg den ønskede målemetode, fx: ”Point measure”, hvor man måler afstanden fra ét punkt til et andet. (Giv agt: Man kan angiveligt vælge vælge farve og tykkelse af den linje, som man herefter skal tegne på sit præparat, men ved forsøg på farvevalg går programmet ned!)
14) Træk nu vha. den venstre musetast den linje/afstand, som du ønsker at måle på dit præparat. Når du har nået enden af linjen skal du igen trykke på venstre musetast for at slippe. Længden i mm bliver nu anført på billedet. Giv agt: Hvis der i stedet markeres et kvadrat, når du forsøger at lave en linie, går programmet ned! – det kan reddes ved at trække cursoren tilbage til udgangspunktet inden du klikker på højre musetast. Går det galt må du genstarte programmet!)
15) Du kan herefter foretage andre målinger. Såfremt du vælger. ”Polyline measure” kan du måle en afstand sammensat af flere linjer, f.eks. en omkreds. Hver gang din linje skal ændre retning, skal du trykke på venstre musetast, og når du vil slutte skal du trykke på højre musetast. Såvel længden af de enkelte linjer som totallængden er nu anført på billedet.
16) Du kan nu kopiere billede og målinger ved at trykke på: Copy-knappen. Resultatet kan herefter fx overføres til et Word-dokument, som vist nedenfor.
OBS: Hvis billedet lige pludselig bliver forstørret og utydelig og du ikke kan komme videre. Vælg da en anden kalibrering under ”Calibrations”. Når du billedet er kommet frem, vælger du din egen kalibrering og programmet virker herefter igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar