I denne undersøgelse vil vi kigge nærmere på en mandarinskræl. Vi vil undersøge, hvordan den ændrer sig, når, man ser de helt tæt på. Vi har ved hjælp af Tagarno-mikroskoperne fået muligheden for at forstørre denne. Hvis man gradvist forstørrer knoppen (toppen) af mandarinen, kan man ved hjælp af TAGARNO-udstyret gå helt tæt på og slutteligt se mandarinskrællen forstørret 92 gange:
Her ses vores arbejdsproces med Tagarno-mikroskoperne:
Af Lisette, Kristina & Jeppe, Horsens Statsskole - 2.C, 03/02-2012
fredag den 3. februar 2012
Fakta om kvarts
TAGARNO mikroskop
Helene, Deni, Katrine og Emilie, 2.c
Formål
Formålet med denne
øvelse er at undersøge hvordan kvarts ser ud under en høj forstørrelse.
Materiale
TARGARNO mikroskop
Kvarts
Blad som underlag
Kamera
Sand
Lineal fra TARGARNO
mikroskopet.
Fremgangsmåde
Vi tog kvarts stykket
og brugte bladet som underlag, så man tydeligere kunne se hvordan kvarts
stykket så ud i forstørret tilstand. Derefter brugte vi TARGANO mikroskopet til
at forstørre billedet på skærmen. Vi tog derefter nogle billeder af kvarts
stykket i forstørret tilstand.
Da vi havde undersøgt kvarts stykket, undersøgte
vi noget almindeligt strandsand, for at finde kvarts stykker i sandet. Da vi
havde fundet et kvarts stykke, målte vi hvor stort det var.
Teori
Kvarts er et af de
mest almindelige mineraler på Jordens overflade. Man kan finde det i stort set
alle geologiske miljøer, som fx i strandsand. Kvarts bliver ofte brugt som
smykkesten. På grund af dens hårdhed er den også meget brugt i industrien til
glas, slibemiddel og cement.
Et stykke kvarts på et blad. |
Et stykke kvarts i høj forstørrelse |
Her ses et billede af et stykke kvarts |
Her ses et stykke kvarts fra noget helt almindelig strandsand |
Resultater
Vi foretog en måling
af et stykke kvarts i almindelig strandsand fra Nordjylland. Vi målet at stykket
var 0,427 mm.
Her ses et billede af de målinger vi foretog. Da man ikke kan se tallene på det store stykke kvarts i midten, har vi målt nogle af de omkringliggende sten, så man kan sammenligne størrelsen. |
Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole
Geologisk forsøg:
Forstørrelse af aske
Formålet med dette forsøg:
At komme tæt på asken af brændt træ, se hvad vi kan finde spor af og om rester af det forkullede træ stadig kan ses.
At komme tæt på asken af brændt træ, se hvad vi kan finde spor af og om rester af det forkullede træ stadig kan ses.
Asken er fra en brændeovn og påstår af brændt træ og
træbriketter.
I asken fandt vi et stykke brændt træ, hvor man stadig
kan se træets riller og spor af årer, som det kan ses på nedenstående billede.På dette billede ses asken i sin oprindelige størrelse.
Her kigger vi nærmere på asken og roder rundt i de små træstumper.
Til forsøget brugte vi aske fra en brændeovn, mikroskopet og et kamera.
Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole
Biologisk forsøg:
Forstørrelse af spegepølse
Vi ville forsøge at komme helt tæt på en spegepølse og se fedtindholdet i forhold til ”kødindholdet”.
På dette billede ses der, at fedtklumpen er 1,209 mm i bredden og 1,547 i
højden. Vi har også lavet en måling af kødet imellem to fedt klumper, som det
også kan ses på billedet, og denne måling viste at kødet havde en bredde på
0,598 mm. Fedtet er 0,611 mm bredere end kødet. På denne måde kan vi
konstatere, at der er en del mere fedt end ”kød” i et stykke spegepølse. Bag på
en pakke 3-stjernet salami står der at indholdet af kød er på 84 % og
fedtindholdet er 45 g. Udover dette består spegepølse også sukkerarter, krydderier,
hvidløg og diverse farvestoffer og konserveringsmidler.
På dette billede forstørrer vi spegepølsen og måler fedtet op.
På dette billede ser vi spegepølsen i oprindelig form. De hvide fedtplamager er også tydelige her.
Til forsøget brugte vi 3-stjernet spegepølse, mikroskopet og et kamera.
Fakta om
fjer
TARGANO
mikroskop
Formål
Formålet med denne øvelse er at
undersøge, hvordan en lille fjer ser ud under høj forstørrelse.
Materiale
TARGANO mikroskop
Lille fjer fra undulat
Kamera
Fremgangsmåde
For at lave denne øvelse tog vi vores
fjer og lagde den under TARGANO mikroskopet. Derefter brugte vi dette mikroskop
til at forstørre billedet, så vi kunne se fjeren i stor tilstand. Vi tog en
masse billeder af fjeren i forstørret tilstand og billeder af os selv mens vi
udførte denne øvelse.
Diskussionen
En fjer består af tre dele. Den
første er fjerpennen, som også er kaldt skaftet. Derudover består den også af
fjerstrålerne og bistrålerne.
Resultater
fredag den 27. januar 2012
Bakterieundersøgelse - Lundskolen


8. årgang er begyndt på et nyt område i biologi: ”Vi bruger biologien”, hvor formålet er at få indsigt i hverdagens mikrobiologi med hensyn til hygiejne. I uge 3 og 4 har årgangen arbejdet med en mikrobiologisk hygiejneundersøgelse af 10 lokaliteter på Lundskolen. Fra et godkendt mikrobiologisk laboratorium har vi fået sterile petriskåle med agar (PCA) til undersøgelsen, som blev foretaget af 10 hold elever i hver klasse. Stykker af en rulle helt nyudpakket tape blev brugt til med forsigtighed at overføre mikroorganismerne fra den enkelte lokalitet til petriskålen, som derefter stod en uge ved stuetemperatur i biologilokalet.
Resultaterne ses nedenfor, hvor eleverne har optalt såvel antal bakteriestammer som typer. (Der er ikke foretaget typebestemmelse). Som det ses nedenfor er frikvartersbolden fra gymnastiksalen og sofabetrækket i fællesrummet de mest bakteriefyldte steder i undersøgelsen.
Eleverne skal efterfølgende lære at være kritiske over for resultatet og det skal diskuteres, hvilke
forhold der kan påvirke undersøgelsesresultatet.
Resultaterne ses nedenfor, hvor eleverne har optalt såvel antal bakteriestammer som typer. (Der er ikke foretaget typebestemmelse). Som det ses nedenfor er frikvartersbolden fra gymnastiksalen og sofabetrækket i fællesrummet de mest bakteriefyldte steder i undersøgelsen.
Eleverne skal efterfølgende lære at være kritiske over for resultatet og det skal diskuteres, hvilke
forhold der kan påvirke undersøgelsesresultatet.
Vi har haft god brug af TAGARNO forstørrelsesanlægget, idet eleverne har taget billeder af petriskålene efter en uges forløb. Ved optælling af bakteriekolonier/typer er det en meget stor fordel at kunne vise billedet på Smartboard i klassen. Det er ligeledes fint at kunne vise den enkelte petriskål for hele klassen og diskutere resultaterne. Endelig er samtlige billeder lagt på Lundskolens Forældreintra og beretning med billeder om projektet kan ses på http://www.lundskolen.horsens.dk/
TAGARNO – udstyret er netop monteret på et helt nyindkøbt rullebord, lige klar til at rulle rundt i de forskellige klasselokaler. Da Lundskolen har en elevator er det let at få udstyret transporteret rundt på skolen. Det er elevernes oplevelse, at anlægget er let at betjene og det er let for den enkelte lærer at koble om mellem brug med/uden Smartboard. Vi har skrevet en brugsanvisning, som kan rekvireres, såfremt andre skoler er interesseret i at anvende den.
Mikrobiologisk undersøgelse – hygiejneundersøgelse Lundskolen
Dato for undersøgelsen:17.01.2012 (8.b.) og 18.01.2012 (8.a.)
Lokalitet/sted/antal bakteriekolonier/antal bakterietyper:
(Desværre ikke muligt at indsætte tabel i dette felt)
Den røde bold i gymnastiksalen (frikvartersbolden) 8.b. 115/5 – 8.a. 127/4
Vandhane toilet ved 8. årgang – overdel 8.b. 101/5 – 8.a. 40/3
Trægelænder trætrappen – overside 8.b. 9/4 – 8.a. 46/3
Mellemrumstastatur computer i 8. kl. 8.b.34/4 – 8.a. 150/4
Bordfodbold i stueetagen – håndtag 8.b. 60/6 – 8.a. 48/3
Sofasæde grå sofa fællesrum – siddefladen 8.b. 102/6 – 8.a. 180/8
Dørhåndtag indvendigt i klassen – overside 108/3 – 108/3
Trykknap på vandautomaten – overside 8.b. 12/3 – 8.a. 44/5
Toiletsæde toilet ved 8. årgang – overside 8.b. 28/3 – 8.a. 88/4
Mus Smartboardcomputer i 8. kl. 8.b. 50/6 – 8.a. 50/3
Bent Ole Nielsen, Lundskolen
Bent Ole Nielsen, Lundskolen
onsdag den 25. januar 2012
Dafnier og rusmidler
I forbindelse med et forløb om nervesystemet og hvordan det påvirkes af rusmidler, har jeg et par gange lavet en øvelse, hvor eleverne skal undersøge, hvordan dafniers hjerterytme (puls) påvirkes når dafnierne udsættes for f.eks. kaffe, udtræk fra cigaretter eller alkohol. Vi plejer at observere dafnierne under mikroskop, men problemet er at det er svært fokusere godt nok til at se hvordan hjertet slår og det er også svært at vise eleverne, hvad de skal kigge efter.
Derfor har jeg forsøgt at lave øvelsen med Tagarno forstørelsesapparatet og det er en kæmpe fordel, fordi man nemt får et skarpt billede og alle kan kigge med på en gang. Et anden vanskelighed ved øvelsen er at dafniers hjerter slår så hurtigt at det er meget svært at tælle nøjagtigt. Hvis man optager en video vha. Tagarno-apparatet, kan man spille den i nedsat hastighed og dermed få en nøjagtig tælling.
På nedenstående videoklip som vises i halv hastighed, kan man nederst i billedet se dafniens gæller bevæge sig. Hjertet er gennemsigtigt og ses i "ryggen" af dyret. På optagelsen, som er lavet ved at optage fra skærmen med en mobiltelefon, er det svært at se, at hjertet slår - det er nemmere "live".
Anders Bøgh Pedersen, Horsens Statsskole
Derfor har jeg forsøgt at lave øvelsen med Tagarno forstørelsesapparatet og det er en kæmpe fordel, fordi man nemt får et skarpt billede og alle kan kigge med på en gang. Et anden vanskelighed ved øvelsen er at dafniers hjerter slår så hurtigt at det er meget svært at tælle nøjagtigt. Hvis man optager en video vha. Tagarno-apparatet, kan man spille den i nedsat hastighed og dermed få en nøjagtig tælling.
På nedenstående videoklip som vises i halv hastighed, kan man nederst i billedet se dafniens gæller bevæge sig. Hjertet er gennemsigtigt og ses i "ryggen" af dyret. På optagelsen, som er lavet ved at optage fra skærmen med en mobiltelefon, er det svært at se, at hjertet slår - det er nemmere "live".
Anders Bøgh Pedersen, Horsens Statsskole
Abonner på:
Opslag (Atom)