Manualer og opstillingstegninger

fredag den 3. februar 2012

Fjer - et biologisk aspekt














Horsens Statsskole, 2.C.
Maria Juul Nørmark, Christine Engelund, Gitte Skov Petersen og Ditte Grant.
Formål: At undersøge hvordan forskellige objekter ser ud meget tæt på med et MAGNUS HD forstørrelsesapparat.
Fremgangsmåde: Vi startede med at tage et billed af fjeren for- og bagside, og derefter kalibrerede vi mikroscoppet og målte derefter fjerens forside og tog et shapshot, både af for og bagside af fjeren.
Materialer: En fjer, MAGNUS HD forstørrelsesapparat og et kamera


Fjerens opbygning







Fjeren består af følgende
- Skaft
- Stråler
- Bistråler
- Kroge

På begge sider af skaftet er der en masse stråler, som giver fjeren sin form. Strålerne har bistråler, der holder fast i hinanden ved hjælp af ganske små kroge. På den måde får fjeren en luft- og vandtæt overflade, som sammen med de andre fjer dækker og beskytter fuglen, mod vind og vejr.






Fjerens forside.
Fjerens bagside.

Dette er forsiden af fjeren, hvor man tydeligt kan se strålerne og bistrålerne, og hvordan de fletter ind over hinanden og giver den elastiske opbygning.  



Dette er også forsiden af fjernen hvor man endnu tydligere kan se stråler og bistråler. Man kan også på dette billede se målene af de forskellige slags stråler. Man kan se at en enkel stråle er 0,171 mm og at et ”sæt” bistråler er 0,282 mm. 

Dette er fjerens bagside hvor strålerne er meget tydeligt og bistrålerne er ikke så tydelige, da denne side ligger ind mod fuglen og derfor sidder det der tætter fjeren er på forsiden (krogene) 

              

Undersøgelse af mandarinskræl

I denne undersøgelse vil vi kigge nærmere på en mandarinskræl. Vi vil undersøge, hvordan den ændrer sig, når, man ser de helt tæt på. Vi har ved hjælp af Tagarno-mikroskoperne fået muligheden for at forstørre denne. Hvis man gradvist forstørrer knoppen (toppen) af mandarinen, kan man ved hjælp af TAGARNO-udstyret gå helt tæt på og slutteligt se mandarinskrællen forstørret 92 gange:




Her ses vores arbejdsproces med Tagarno-mikroskoperne:


Af Lisette, Kristina & Jeppe, Horsens Statsskole - 2.C, 03/02-2012

Fakta om kvarts

TAGARNO mikroskop
Helene, Deni, Katrine og Emilie, 2.c

                                                                                                                                                                                 




Formål

Formålet med denne øvelse er at undersøge hvordan kvarts ser ud under en høj forstørrelse.


Materiale

TARGARNO mikroskop

Kvarts

Blad som underlag

Kamera

Sand

Lineal fra TARGARNO mikroskopet. 



Fremgangsmåde

Vi tog kvarts stykket og brugte bladet som underlag, så man tydeligere kunne se hvordan kvarts stykket så ud i forstørret tilstand. Derefter brugte vi TARGANO mikroskopet til at forstørre billedet på skærmen. Vi tog derefter nogle billeder af kvarts stykket i forstørret tilstand.

   Da vi havde undersøgt kvarts stykket, undersøgte vi noget almindeligt strandsand, for at finde kvarts stykker i sandet. Da vi havde fundet et kvarts stykke, målte vi hvor stort det var.





Teori

Kvarts er et af de mest almindelige mineraler på Jordens overflade. Man kan finde det i stort set alle geologiske miljøer, som fx i strandsand. Kvarts bliver ofte brugt som smykkesten. På grund af dens hårdhed er den også meget brugt i industrien til glas, slibemiddel og cement.
Et stykke kvarts på et blad.
Et stykke kvarts i høj forstørrelse

Her ses et billede af et stykke kvarts

Her ses et stykke kvarts fra noget helt almindelig strandsand




Resultater

Vi foretog en måling af et stykke kvarts i almindelig strandsand fra Nordjylland. Vi målet at stykket var 0,427 mm.


Her ses et billede af de målinger vi foretog. Da man ikke kan se tallene på det store stykke kvarts i midten, har vi målt nogle af de omkringliggende sten, så man kan sammenligne størrelsen.


Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole

Geologisk forsøg:


Forstørrelse af aske

Formålet med dette forsøg:
At komme tæt på asken af brændt træ, se hvad vi kan finde spor af og om rester af det forkullede træ stadig kan ses.

Asken er fra en brændeovn og påstår af brændt træ og træbriketter.
I asken fandt vi et stykke brændt træ, hvor man stadig kan se træets riller og spor af årer, som det kan ses på nedenstående billede.


 På dette billede ses asken i sin oprindelige størrelse.
Her kigger vi nærmere på asken og roder rundt i de små træstumper.

Til forsøget brugte vi aske fra en brændeovn, mikroskopet og et kamera.

Ida, Julie, Louise og Linda 2.c Horsens Statsskole

Biologisk forsøg:


Forstørrelse af spegepølse

Vi ville forsøge at komme helt tæt på en spegepølse og se fedtindholdet i forhold til ”kødindholdet”. På dette billede ses der, at fedtklumpen er 1,209 mm i bredden og 1,547 i højden. Vi har også lavet en måling af kødet imellem to fedt klumper, som det også kan ses på billedet, og denne måling viste at kødet havde en bredde på 0,598 mm. Fedtet er 0,611 mm bredere end kødet. På denne måde kan vi konstatere, at der er en del mere fedt end ”kød” i et stykke spegepølse. Bag på en pakke 3-stjernet salami står der at indholdet af kød er på 84 % og fedtindholdet er 45 g. Udover dette består spegepølse også sukkerarter, krydderier, hvidløg og diverse farvestoffer og konserveringsmidler.

På dette billede forstørrer vi spegepølsen og måler fedtet op.
På dette billede ser vi spegepølsen i oprindelig form. De hvide fedtplamager er også tydelige her.

Til forsøget brugte vi 3-stjernet spegepølse,  mikroskopet og et kamera.

Fakta om fjer

TARGANO mikroskop
Helene, Deni, Katrine og Emilie, 2.c



Formål

Formålet med denne øvelse er at undersøge, hvordan en lille fjer ser ud under høj forstørrelse.



Materiale

TARGANO mikroskop

Lille fjer fra undulat

Kamera



Fremgangsmåde

For at lave denne øvelse tog vi vores fjer og lagde den under TARGANO mikroskopet. Derefter brugte vi dette mikroskop til at forstørre billedet, så vi kunne se fjeren i stor tilstand. Vi tog en masse billeder af fjeren i forstørret tilstand og billeder af os selv mens vi udførte denne øvelse.







Diskussionen

En fjer består af tre dele. Den første er fjerpennen, som også er kaldt skaftet. Derudover består den også af fjerstrålerne og bistrålerne.



Resultater