Manualer og opstillingstegninger

tirsdag den 29. november 2011

MAGNUS anvendt i undervisningsforløb om genetik













I 8. Klasse på Stensballeskolen arbejder vi eksperimenterende med MAGNUS i et forløb om genetik. Sideløbende med gennemgangen af de genetiske begreber arbejder vi med undersøgelser af planteopbygning og relaterer til dem, så de genetiske begreber ikke bliver så abstrakte.

Fra de centrale kundskabsområder i biologi kan eleverne lære noget om:


  • DNA og gener


  • simple arveregler

  • kønnet og ukønnet formering, herunder betydningen af genetisk variation

Der tages udgangspunkt i de fælles trinmål efter 8. klasse:



  • beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter

  • give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed

Som grundbog benyttes BIOS B. Vi har arbejdet med dissektion af lugtløs kamille og med kurveblomsternes særlige opbygning af skiveblomst og randblomst.


Link vedr. kurveblomster:


http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Kurvblomstordenen_(Asterales)/kurvblomstfamilien



Eleverne kom op to og to og fik lejlighed til at tage hver en del af blomsten, skære et passende stykke af og finde en forstørrelse og tage et billede af rod, stængel, blad og blomstens enkeltdele. Griflen kan tydeligt ses, men det er svært at se støvdragere. Her kan suppleres med en tulipan, hvor griffel og støvdragere er meget store. Efterfølgende fik eleverne til opgave at udarbejde en plantebeskrivelse ved hjælp af billederne og supplere med kendt viden om meiose og mitose, fotosyntese, rødders og stængels funktion etc.

Rand- og skiveblomst af lugtløs kamille:

















Griffel og støvdragere i tulipan:


søndag den 20. november 2011

DNA fra Kiwi



Lundskolens 9. klasser har arbejdet med at trække DNA ud af
levende celler. Forsøgsbeskrivelsen ses i ”Ind i biologien 9. klasse- Fra
ursuppe til functional food” – elevopgave 11.1 + 11.2. Forlaget ALINEA.
Det var første gang 9. årgang arbejdede med apparatet (samt
de tre ZIP) og formålet med at anvende apparatet her var at få gode billeder
til de efterfølgende biologirapporter om forsøget.

Vi har endnu ikke afprøvet skærmbilledet på Smartboards. Det
bliver næste trin. Lundskolen har bestilt et rullebord, så al udstyret kan
samles på dette og let transporteres rundt til samtlige klasselokaler, som alle
er udstyret med Smartboards. Heldigvis har vi elevator, så det er let at flytte
rullebordet mellem etagerne.

9. årgang har i uge 5 – 2012 projektuge med efterfølgende
projektfremlæggelse i uge 6. Eleverne er blevet opfordret til at medtænke
TAGARNOs forstørrelsesapparat i deres valg af arbejdsområde og
fremlæggelsesform – måske åbner der sig helt nye muligheder for eleverne på
dette felt.