Undersøgelser af smådyr

Der er i 3.A på Stensballeskolen påbegyndt et undervisningsforløb omkring smådyr
med brug af MAGNUS.

Der arbejdes på baggrund af trinmål i natur/ teknik for 4. klasse:

• stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af
begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Gennemført del af forløbet:

• Fakta om regnormen: Levevis, levested, regnormen og jorden, regnormen får
unger, fjender og arter.

• Undersøgelser af regnorm og fotografering ved hjælp af Magnus.

Eleverne skal efterfølgende skrive mindre rapport med billeder og tekst om
observationer og hvad de har fået fortalt.

Undersøgelser af regnorm:






Fotografier af regnorm:

Vi har haft meget glæde af brug af Magnus på Horsens Statsskole ved en række undervisningsforløb siden efterårsferien, og da det nu er lidt tid siden vi sendte sidste indlæg synes jeg det var på sin plads med lidt opdatering. Vi har brugt Magnus til:
1) at se direkte på mikroskoppræparater som introduktion til mikroskoperinger af arterier, vener (som beskrevet med billeder tidligere).
2)I går 5 december brugte vi apparatet ved introduktion til mikroskopering af ovarier. Igen var det her til at give et overblik på skærmen af hvor eleverne skulle være særligt opmærksomme når de senere kiggede på præparaterne. Vi har målt på arterier og vener /som beskrevet i øvelsesvejledning tidligere.
3) Så har vi set på fibrintråde fra koaguleret svineblod.Det gjorde vi i forbindelse med at vi dissekerede svinehjerter. Der sidder altid lidt gammelt næsten sort blod, men når det vaskes i en si , står man med fibrintrådene tilbage, og man ser tydeligt trådstrukturen ved 92 ganges forstørrele.
4) Vi har også parallelt med Lundskolen opdaget at Magnus var fint til at se trådstrukturen i DNA (vi udvandt så bare DNA'et fra løg). Billederne blev til resultater i biologirapporterne.
5)Vi brugte også apparatet til et klassisk genetik forløb, hvor vi lavede længdesnit af kløverblomster, kiggede på blomstens enkeltdele og relaterede det til Mendels ærteforsøg med selvbestøvende ærter.
6) Så ved jeg at andre af mine kolleger har brugt Magnus i forbindelse med at se på makrodyr fra Bygholm sø og deres tilpasning til miljøet.

Det har været karakteristisk at brugen af Magnus ofte har været spontan i timen, hvor vi så lige fik idéen til at prøve at tage et eller andet under forstørrelsesapparatet. Det gode er så, at de bare er så let at betjene og at man straks får flotte store billeder. DNA'et og fibrin var eksempler på det.

vejledning i brug af målefunktionen på magnus

Vi prøvede målefunktionerne igennem på Magnus for at lave en vejledning vi kunne have liggende fast ved apparatet, så man let kunne gå i gang, hvis man nu lige havde glemt noget af fremgangsmåden ved kalibrering og måling. Vi fandt ud af at Magnus drillede ved nogle af funktionerne, så vejledningen indeholder også et par advarsler.
Vagn Juhl Larsen og Mads Ole Jensen
Her følger vores vejledning:
Vejledning til anvendelse af Tagarno-forstørrelsesapparat
1) Tænd for forstørrelsesapparatet.
2) Læg et præparat under forstørrelsesapparatet og indstil skarpheden ved at regulere højden af hæve/sænkebordet.
3) Reguler forstørrelsen ved trykke på + eller - knappen på den lille sorte box med påskriften: XPRO. Oftest skal du nu igen indstille skarpheden.
4) Tænd computeren, log in og åbn Tagarno-measurement software programmet, som ligger på skrivebordet.
5) Tryk på knappen: ”Measure Tools”.
6) Hvis du blot vil se et billede af dit præparat og eventuelt få det op på projektoren, skal du bare trykke på knappen: ”Snapshot”. Du får så billedet frem og henover står der ”Uncalibrated”. Det betyder, at du ikke kan foretage målinger på det.
7) Hvis du vil måle afstande, vinkler eller arealer på dit præparat, skal du lægge papstykket med linealen under forstørrelsesglasset. Dette papstykke ligger i den lille blikæske. Husk, at du ikke må ændre på forstørrelsen.
8) Tryk nu på knappen: ”New calibration”. Du ser nu linealen og en dialogbox: ”Calibration”.
9) Udfyld dialogboxen. Mode: MILLI (lineary scaling), Name: Giv den et navn, fx dit eget og et tal. Træk en linje på linealen og angiv længden af linjen under: ”Actual lenght”. Husk at skrive mm i det andet felt. Stregen trækkes ved at sætte pilen på en streg (højre kant), trykke på venstre musetast og trække stregen så mange mm, som man ønsker. Når man har nået den streg man ønsker (højre kant), trykker man igen på venstre musetast og ”grebet” løsnes.
10) Tryk nu på: OK
11) Læg igen dit præparat under forstørrelsesapparatet og finindstil billedet. Husk ikke at ændre forstørrelsen.
12) Tryk på: ”Snapshot” og billedet af dit præparat kommer frem på skærmen.
13) Tryk på knappen: ”Measure tools” og vælg den ønskede målemetode, fx: ”Point measure”, hvor man måler afstanden fra ét punkt til et andet. (Giv agt: Man kan angiveligt vælge vælge farve og tykkelse af den linje, som man herefter skal tegne på sit præparat, men ved forsøg på farvevalg går programmet ned!)
14) Træk nu vha. den venstre musetast den linje/afstand, som du ønsker at måle på dit præparat. Når du har nået enden af linjen skal du igen trykke på venstre musetast for at slippe. Længden i mm bliver nu anført på billedet. Giv agt: Hvis der i stedet markeres et kvadrat, når du forsøger at lave en linie, går programmet ned! – det kan reddes ved at trække cursoren tilbage til udgangspunktet inden du klikker på højre musetast. Går det galt må du genstarte programmet!)
15) Du kan herefter foretage andre målinger. Såfremt du vælger. ”Polyline measure” kan du måle en afstand sammensat af flere linjer, f.eks. en omkreds. Hver gang din linje skal ændre retning, skal du trykke på venstre musetast, og når du vil slutte skal du trykke på højre musetast. Såvel længden af de enkelte linjer som totallængden er nu anført på billedet.
16) Du kan nu kopiere billede og målinger ved at trykke på: Copy-knappen. Resultatet kan herefter fx overføres til et Word-dokument, som vist nedenfor.
OBS: Hvis billedet lige pludselig bliver forstørret og utydelig og du ikke kan komme videre. Vælg da en anden kalibrering under ”Calibrations”. Når du billedet er kommet frem, vælger du din egen kalibrering og programmet virker herefter igen.

Måling af partikelmængde

Forsøg i forbindelse med projektopgave om forurening i 9. klasse Stensballeskolen.
Måling af partikelforurening.
Forsøget er beskrevet i BIOS C kopibog.
Der blev foretaget to målinger i henholdsvis en rundkørsel og ved Bygaden i Stensballe over 24 timer fra kl. 10:00 30.11.2011 til 10:00 1.12.2011.
Ved rundkørslen måltes 22 partikler/cm2.
Ved Bygaden måltes 9 partikler/ cm2.
Måleresultatet blev aflæst vha. MAGNUS, og der blev efterfølgende foretaget forstørrelse og fotografering af partikler.

Billeddokumentation:

Fig 1 : Målingsområdet ved rundkørsel

Fig 2: Måleudstyr (tape over glas)



Fig 3: Måleresultat



Fig 4: Nærbillede af partikel

MAGNUS anvendt i undervisningsforløb om genetik

I 8. Klasse på Stensballeskolen arbejder vi eksperimenterende med MAGNUS i et forløb om genetik. Sideløbende med gennemgangen af de genetiske begreber arbejder vi med undersøgelser af planteopbygning og relaterer til dem, så de genetiske begreber ikke bliver så abstrakte.

Fra de centrale kundskabsområder i biologi kan eleverne lære noget om:

• DNA og gener



• simple arveregler
  


• kønnet og ukønnet formering, herunder betydningen af genetisk variation

Der tages udgangspunkt i de fælles trinmål efter 8. klasse:

• beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter
  


• give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed

Som grundbog benyttes BIOS B. Vi har arbejdet med dissektion af lugtløs kamille og med kurveblomsternes særlige opbygning af skiveblomst og randblomst.

Link vedr. kurveblomster:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Kurvblomstordenen_(Asterales)/kurvblomstfamilien

Eleverne kom op to og to og fik lejlighed til at tage hver en del af blomsten, skære et passende stykke af og finde en forstørrelse og tage et billede af rod, stængel, blad og blomstens enkeltdele. Griflen kan tydeligt ses, men det er svært at se støvdragere. Her kan suppleres med en tulipan, hvor griffel og støvdragere er meget store. Efterfølgende fik eleverne til opgave at udarbejde en plantebeskrivelse ved hjælp af billederne og supplere med kendt viden om meiose og mitose, fotosyntese, rødders og stængels funktion etc.

Rand- og skiveblomst af lugtløs kamille:

Griffel og støvdragere i tulipan:

Lugtløs Kamille (Tripleurospermum perforatum).

DNA fra Kiwi

Lundskolens 9. klasser har arbejdet med at trække DNA ud af
levende celler. Forsøgsbeskrivelsen ses i ”Ind i biologien 9. klasse- Fra
ursuppe til functional food” – elevopgave 11.1 + 11.2. Forlaget ALINEA.
Det var første gang 9. årgang arbejdede med apparatet (samt
de tre ZIP) og formålet med at anvende apparatet her var at få gode billeder
til de efterfølgende biologirapporter om forsøget.

Vi har endnu ikke afprøvet skærmbilledet på Smartboards. Det
bliver næste trin. Lundskolen har bestilt et rullebord, så al udstyret kan
samles på dette og let transporteres rundt til samtlige klasselokaler, som alle
er udstyret med Smartboards. Heldigvis har vi elevator, så det er let at flytte
rullebordet mellem etagerne.

9. årgang har i uge 5 – 2012 projektuge med efterfølgende
projektfremlæggelse i uge 6. Eleverne er blevet opfordret til at medtænke
TAGARNOs forstørrelsesapparat i deres valg af arbejdsområde og
fremlæggelsesform – måske åbner der sig helt nye muligheder for eleverne på
dette felt.

Bakterieknolde på Lupin.

Lupin er lettest at arbejde med, for her er knoldene store.

Grav en lupin eller anden ærteplante op og find udveksterne på rødderne, der indeholder nitrogenfixerende bakterioider.

På foto med hele planten og roden kan man se størrelsen i sammenligning med en kuglepen. Når rodknolden skæres igennem ses en rød farve. Det skyldes at plantecellerne i rodknolden danner et rødt farvestof, Leghæmoglobin. Dette binder ilt og beskytter de nitrogenfixerende enzymer, som inaktiveres af ilt. Et smukt eksempel på symbiose. Læs de biokemiske detaljer i K. C Torp, Biokemibogen, Nucleus 2.udgave 2010, s.152-155. Eleverne blev helt optaget af at lave deres eget foto magen til det de har set i deres biokemibog.

Niveau: Bioteknologi A, Biologi A og Biologi B

Med venlig hilsen Anne-Mette Vire, Risskov Gymnasium

Fladorm på rundtur

Den her fladorm fik meget opmærksomhed, da den blev præsenteret i forbindelse med introduktionen af det digitale forstørrelsesapparat.
planarier som fladormene også kaldes skæres i mange skiver og angiveligt vil hver skive regenere en ny "bagdel" og "fordel"
: )

Mikroskoppræparater med MAGNUS

Hej...det er så mit første forsøg som blogger. Samme dag som vi havde kurset med MAGNUS, prøvede jeg det af i den efterfølgende lektion. Eleverne var fra 2.g med biologi C-niveau. Vi var midt i et undervisningsforløb om menneskets kredsløb, og jeg havde planlagt mikroskopering af tværsnit af arterier og vener. Det tager altid en del tid at komme rundt og forklare eleverne hvad de skal kigge særligt på ved præparaterne og hvor det befinder sig. Så var det jo lidt oplagt at prøve det nye apparatur af her. Som det fremgår af billederne, gav det et rigtig godt og brugbart billede ved bare at lægge det færdige præparat (færdige forseglede præparater monteret på objektglas) på et stykke hvidt papir og forstørret maksimalt! Her kunne jeg så gennemgå, hvad de kunne forvente at se i hovedtræk og hvor de skulle være særligt opmærksomme på flere detaljer.

Jeg havde på det her tidspunkt ikke mulighed for at logge ind på computeren, så vi kunne bruge målefunktionen. Men det vil være relevant at måle diameteren på den glatte muskulatur i karvæggen i henholdsvis arterier og vener og samtidig måle omkredsen af karrenes indre membran. Jeg mener man bør vælge omkredsen og ikke diameteren, da især venerne er meget irregulære i faconen (måske især fordi de jo ikke re blodfyldte). Da opmålingen kun kan foretages af rette linjer må det foregå ved at måle omkredsen som en række linier/tangenter. Men det ville forbedre anvendeligheden af Magnus hvis den fik en funktion så man kunne opmåle en ikke ret linje? Her følger øvelsesvejledning:

Mikroskopering af arterier og vener

Formål:

Formålet er at hjælpe dig til at få et mere virkelighedsnært indtryk af arterier og vener. Det skal hjælpe dig til at forstå hvorfor de er opbyggede, som de er, og tydeliggøre hvorfor de er forskellige.

Du skal tegne både en arterie og en vene i tværsnit. De er små – men tegn dem bare så store. At de fylder det meste af de to rammer ud. Prøv at tegne så nøjagtigt som muligt, det du ser , og ikke det du tror du ser! Ved hjælp af vedhæftede tegninger og billeder skal du sætte tydelige betegnelser på de forskellige dele af tværsnittet. Glat muskulatur er farvet rødt i præparatet og det uelastiske bindevæv er farvet blågrønt. Elastiske fibre fremtræder som let krøllede sorte tråde!

Tværsnit af arterie (pulsåre): Tværsnit af vene:

Du kan få hjælp ved at se på figurerne fra jeres lærerbog Biologibogen fra forlaget Systime. De kan også finde på det her link:

http://biologibogen.systime.dk/fileadmin/filer/figurer/3.22.jpg

og her er flere rigtig gode detaljer: http://da.wikipedia.org/wiki/Arterie

http://da.wikipedia.org/wiki/Vene

Brug det digitale forstørrelsesapparat (MAGNUS) til at opmåle diameteren på den glatte muskulatur i karvæggen i henholdsvis en arterie og en vene på jeres eget præparat og mål derefter omkredsen af karrenes indre membran i henholdsvis arterien og venen.

Notér forholdet vægtykkelse/omkreds og skriv det ind i nedenstående skema indsaml de tilsvarende målinger fra de andre mikroskophold. Udregn gennemsnittet.

Arterier

Hold	1	2	3	4	5	6	7
Vægtykkelse af glatmuskulatur
Omkreds af indre membran
Vægtykkelse/omkreds

Vener

Hold	1	2	3	4	5	6	7
Vægtykkelse af glatmuskulatur
Omkreds af indre membran
Vægtykkelse/omkreds

Hvordan kan den fundne forskel mellem arterier vener forklares ud fra fysiologisk tilpasning? Med andre ord hvad skal de to forskellige kartyper kunne klare?

Følgende er kendetegn for arterier:

Beskriv hvad der kendetegner arterier i modsætning til vener og omvendt, både ud fra hvad du kan se i mikroskopet, og ud fra hvad du ved i øvrigt.

Følgende er kendetegn for vener:

Hvilke formål tjener det, at arteriolerne (de mindre arterier), der fører til kroppens organer herunder huden, har en ringformet glat muskulatur?

Giv eksempler på konkrete hverdagssituationer hvor der sker en sammentrækning af nogle af arteriolevæggene, og forklar hvorfor det er hensigtsmæssigt?

Velkommen

TAGARNO vil gerne byde jer allesammen velkommen her til bloggen.

Vi håber, at I her vil dele den viden og erfaring, som I opsamler undervejs.
I vil også her kunne vise forsøgsbeskrivelser, komme med forslag til brugen af MAGNUS i forskellige sammenhænge og fortælle om jeres undervisningsforløb. På den måde kan andre også få gavn af dem.

Hvis I undervejs har spørgsmål, som andre også kunne have, så lav gerne et indlæg herinde med Etiketten "Spørgsmål". I er også velkomne til at sende Kathrine en mail eller ringe til hende.

Vi har målt en snegl

Vi har haft en snegl igennem vores målesoftware MICRO. Vidste du f.eks dens følehorn måler 9 mm?

Eller har har en vinkel på 132 grader?

Hvad er dette?

Kan du gætte hvad det er? Billedet er taget med MAGNUS HD

Hint: Det er spiseligt og smager dejligt om sommeren

Afblomstret mælkebøtte

Billede: Afblomstret mælkebøtte taget med MAGNUS HD

Se kobberdannelse udfolde sig live med MAGNUS HD

Du skal bruge:

• en petri-skål


• nogle små stykker zink


• noget kobbersulfat

Forsøgsvejledning:
Fyld petri-skålen halvt op med kobbersulfat, og læg et stykke zink i. Zoom ind til min. 40x. På overfladen af zinken dannes der lige så stille nogle fine mønstre af kobber – først sorte, senere bliver de røde.
Det ser sådan her ud på skærmen:

Niveau:

Kemi-undervisningen i gymnasiet