Hej...det er så mit første forsøg som blogger. Samme dag som vi havde kurset med MAGNUS, prøvede jeg det af i den efterfølgende lektion. Eleverne var fra 2.g med biologi C-niveau. Vi var midt i et undervisningsforløb om menneskets kredsløb, og jeg havde planlagt mikroskopering af tværsnit af arterier og vener. Det tager altid en del tid at komme rundt og forklare eleverne hvad de skal kigge særligt på ved præparaterne og hvor det befinder sig. Så var det jo lidt oplagt at prøve det nye apparatur af her. Som det fremgår af billederne, gav det et rigtig godt og brugbart billede ved bare at lægge det færdige præparat (færdige forseglede præparater monteret på objektglas) på et stykke hvidt papir og forstørret maksimalt! Her kunne jeg så gennemgå, hvad de kunne forvente at se i hovedtræk og hvor de skulle være særligt opmærksomme på flere detaljer.
Jeg havde på det her tidspunkt ikke mulighed for at logge ind på computeren, så vi kunne bruge målefunktionen. Men det vil være relevant at måle diameteren på den glatte muskulatur i karvæggen i henholdsvis arterier og vener og samtidig måle omkredsen af karrenes indre membran. Jeg mener man bør vælge omkredsen og ikke diameteren, da især venerne er meget irregulære i faconen (måske især fordi de jo ikke re blodfyldte). Da opmålingen kun kan foretages af rette linjer må det foregå ved at måle omkredsen som en række linier/tangenter. Men det ville forbedre anvendeligheden af Magnus hvis den fik en funktion så man kunne opmåle en ikke ret linje? Her følger øvelsesvejledning:
Mikroskopering af arterier og vener
Formål:
Formålet er at hjælpe dig til at få et mere virkelighedsnært indtryk af arterier og vener. Det skal hjælpe dig til at forstå hvorfor de er opbyggede, som de er, og tydeliggøre hvorfor de er forskellige.
Du skal tegne både en arterie og en vene i tværsnit. De er små – men tegn dem bare så store. At de fylder det meste af de to rammer ud. Prøv at tegne så nøjagtigt som muligt, det du ser , og ikke det du tror du ser! Ved hjælp af vedhæftede tegninger og billeder skal du sætte tydelige betegnelser på de forskellige dele af tværsnittet. Glat muskulatur er farvet rødt i præparatet og det uelastiske bindevæv er farvet blågrønt. Elastiske fibre fremtræder som let krøllede sorte tråde!
Tværsnit af arterie (pulsåre): Tværsnit af vene:
Du kan få hjælp ved at se på figurerne fra jeres lærerbog Biologibogen fra forlaget Systime. De kan også finde på det her link:
http://biologibogen.systime.dk/fileadmin/filer/figurer/3.22.jpg
og her er flere rigtig gode detaljer: http://da.wikipedia.org/wiki/Arterie
http://da.wikipedia.org/wiki/Vene
Brug det digitale forstørrelsesapparat (MAGNUS) til at opmåle diameteren på den glatte muskulatur i karvæggen i henholdsvis en arterie og en vene på jeres eget præparat og mål derefter omkredsen af karrenes indre membran i henholdsvis arterien og venen.
Notér forholdet vægtykkelse/omkreds og skriv det ind i nedenstående skema indsaml de tilsvarende målinger fra de andre mikroskophold. Udregn gennemsnittet.
Arterier
| Hold | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Vægtykkelse af glatmuskulatur |
|
|
|
|
|
|
|
| Omkreds af indre membran |
|
|
|
|
|
|
|
| Vægtykkelse/omkreds |
|
|
|
|
|
|
|
Vener
| Hold | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Vægtykkelse af glatmuskulatur |
|
|
|
|
|
|
|
| Omkreds af indre membran |
|
|
|
|
|
|
|
| Vægtykkelse/omkreds |
|
|
|
|
|
|
|
Hvordan kan den fundne forskel mellem arterier vener forklares ud fra fysiologisk tilpasning? Med andre ord hvad skal de to forskellige kartyper kunne klare?
Følgende er kendetegn for arterier:
Beskriv hvad der kendetegner arterier i modsætning til vener og omvendt, både ud fra hvad du kan se i mikroskopet, og ud fra hvad du ved i øvrigt.
Følgende er kendetegn for vener:
Hvilke formål tjener det, at arteriolerne (de mindre arterier), der fører til kroppens organer herunder huden, har en ringformet glat muskulatur?
Giv eksempler på konkrete hverdagssituationer hvor der sker en sammentrækning af nogle af arteriolevæggene, og forklar hvorfor det er hensigtsmæssigt?
