To dyr og deres tilpasning
Vandtæge – rygsvømmer:
15-16 mm
langt insekt, der svømmer med bugsiden i vejret. Rygsvømmeren kan tage større
bytte og fanger ofte nedfaldne insekter i vandoverfladen. Det er derfor en
fordel at den er rygsvømmer. Insektet har 6 ben, og er gul-grønlig med en mørk
trekant på ryggen.
Vårfluelarven:
Vores
vårflue hedder Mystacides longicornis. Den har et hus der er ca. 15 mm. Langt
og bygget af sand og enkelte plantedele, men næsten altid forsynet med en
længere udligger. Den bruger huset til at beskytte sig mod andre dyr. Den er godt camoufleret da den altid tager byggemateriale fra der hvor den lever. Den er
ret almindelig både i stillestående vand og i langsomt løbende åer.
Vårfluer
er let genkendelige. Voksne vårfluer er for det meste brunlige,
natsværmerlignende dyr der ofte beskrives som kedelige i farverne. Der findes
også enkelte grå og sorte arter. De fleste vårfluer er nataktive og tiltrækkes
af lys – og kan også ses langt fra vand. De voksne vårfluer kan måle fra
5 mm og op til 60 mm.
Normalt
er der 2 par ret spinkle vinger der er dækket af små fine hår. Bagvingerne er
generelt mindre hårede og derfor mere gennemsigtige end forvingerne.
Livscyklus
hos vårfluerne er som følger: æg → larve → puppe → voksent insekt. Denne livscyklus er ofte
etårig. Det kan være æggene der overvintrer, men ofte er det larven der
tilbringer vintermånederne i vandet. Vårfluerne har samme livscyklus som
eksempelvis sommerfugle
og møl.
Gruppe: Ida, Minna, Camilla og Andreas
To andre dyr og deres tilpasning
Almindelig mosesnegl – L. pereger
Mosesneglen
(Lymnaea pereger) lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og Søer. Om
foråret og sommeren opholder den sig især i de områder, hvor der findes mange
planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den bevæger sig ved hjælp af
sammentrækning af musklerne i foden. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan
indeholde op til 300 æg. Dens fjender er bl.a. ænder, gedder og aborrer. Farven
er gylden-brun, så den har en god camouflage. En mosesnegl er både han og
hun på samme tid. Den æder algerne på planterne. Når den opholder sig ved vandoverfladen, drejer den sig en gang imellem, så den
højre side kommer til at vende opad, hvorefter den stikker et ånderør op over
overfladen og tager luft ind. En mosesnegl har ikke mange fjender på grund af
dens beskyttende hus. Når det er vinter lever den i den del af søen, der senest
fryser til, og det vil typisk være i midten af søen.
Guldsmedenymfe
– Erythromma najas
Den kan blive op
til 35 mm lang med gællebladene i bagkropsspidsen. Guldsmedenymferne, som er
guldsmedenes unger, lever på søens bund i op til fem år, før de bliver til
guldsmede. Her æder de bl.a. haletudser og andre guldsmedenymfer. På billedet nedenunder, kan man se klokkedyr, som lever på guldsmedenymfen.
Annemette
& Anne Christine 2.d
Makrodyr fra Bygholm sø:
Vårfluen i søen
Vårfluen har tilpasset sig sine omgivelser ved at kamuflere
sig. Hvis den lever i søen, vil det være oplagt for den at ligne et lille
stykke træ eller andre ting fra søen. Hvis du lægger en vårflue i nærheden af fx
glaskugler eller andre materialer vil den husbyggende vårflue forsøge at
efterligne det.
Vårfluen lever kun korte, ganske få uger da den ikke tager
føde til sig.
Vårfluen kræver et vist indhold af ilt, den er nummer 3 på listen for makro-index metoden.
Det latinske navn er Trichoptera.
Vandtæger er tæger, der er knyttet til vand. De mest kendte
vandtæger er almindelige rygsvømmer og almindelige skøjteløbere.
De kan genkendes ved deres stinkkirtler og deres forvinger.
Det latinske navn er Hydrocorisae.
Laura, Stine, Nana og Sofie 2.d
Skorpions tæge - nymfe:
-
Ca. 20 mm lang uden ånderøret
-
Meget almindelig at finde på dyndet eller leret
bund nær bredden.
-
Svømmer så dårligt, at den vil drukne, hvis den
ikke kan krybe op til overfladen.
-
Det ganske korte ånderør sidder bag på skorpiontægens
brod.
-
Tilpasser sig sine omgivelser ved at tage samme
farve som bunden af søen.
-
Er en langsom jæger, så den venter på sit bytte
med sin brod i vandoverfladen. Dette betyder, at den ikke behøver at svømme op
til overfladen for at trække vejret. Når byttedyret kommer ind for rækkevidde,
slår den sine fangekroge i det.
_____________________________________________________
Myggelarve – psectrocládius species. (blev spist af skorpionstæge, hvilket er grunden til manglende billede)
-
Er ca. 10 – 20 mm.
-
Lever i et rør i algetråde
-
Myggelarven trækker vejret vha. et rør på
ryggen. Den svømmer op til vandoverfladen og stikker så røret op. Herved
trækker den altså vejret.
-
Når myggelarven svømmer, vrikker den fra side
til side for at komme fremad.
-
Lever af dyreplankton, der ligger på bunden af
søerne.
____________________________________________________
Hundeigle
-
Hundeiglen kan blive op til 5 cm lang og er den
almindeligste igle i DK.
-
Den lever af orme og insektlarver, som den
sluger hele.
-
Den lever i alle ferskvandssteder
-
I modsætning til andre igler, som ande- og
fiskeigler, suger hundeiglen ikke blod, da den ikke har kæber. Den sluger i
stedet orme, myggelarver mm.
-
Hundeiglen er hermafrodit, og kan lægge op til
20 æg af gangen.
Lavet af: Anne Louise, Anne Lise og Anna
Skorpiontæge (latinsk navn: Nepa cinerea):
Vi har fundet en skorpiontæge
i Bygholm sø, Horsens. Den kan blive op til ca. 20 mm lang, og dette er uden at
tælle ånderøret med.
Den har en meget spidsmund,
som den jager ind i deres bytte. Den lever på dyndet eller leret bund. Skorpiontægen
svømmer dårligt, så hvis den ikke kan krybe op til overfladen, så drukner den. Den
har vinger, men den lever mest under vand, og derfor bruger den dem ikke.
Skorpiontægen spiser
vandbænkebider, vandlevende insekter og larver, haletudser, og småfisk. Den har
et rør, som ligner en hale. Dette rør bruger den til at ånde i gennem.
Skorpiontægen behøves ikke at
bevæge sig op til overfladen for at ånde, da den kan stikke sit ånde rør op af
vandet. Det er en fordel for skorpiontægen, da den så kan blive siddende i
vegetationen, så den kan vente på bytte.
Døgnfluenymfe/larve (latinsk navn: Ephemerída):
Vi fandt en døgnflue (sp) i
Bygholm sø, Horsens. Som nymfe/larve kan den overleve et år under vand, men som
fuldtudviklet flue kan kun leve ét døgn der fra fået navnet døgnflue.
Døgnfluelarver/nymfer er vanddyr.
I Danmarks findes 38
forskellige arter af døgnfluer. Disse døgnfluer er tilpasset forskellige
vandløb og søer. Nogen af dem har tilpasset sig stærkt rindende vand hvor andre
er tilpasset stillestående ferskvand. Da der findes så mange forskellige
døgnfluenymfer/larver så variere deres længde i mellem 6-25 mm. En døgnflue har
generelt 3 haletråde og udvendige gælder langs siden af bagkroppen.
Døgnfluenymfer/larver spiser
alger, planteplankton og organiskmateriale.
Døgnflue nymfer/larver har
brug for meget ilt og er en indikatorer på en iltrig sø.
Lavet af: Lene, Emil, Helena og Line
